Julemærkehjemmenes virke og indsats er vigtigere end nogensinde før
- By RUDOLF-redaktionen
- •
- 12 Oct, 2020
- •

Julemærkehjemmet Fjordmark arbejder med tre fokuspunkter: Forudsigelighed, struktur og tryghed. Da coronavirusset ramte verden som en lavine i foråret, forsøgte Julemærkehjemmet Fjordmark at opretholde fokuspunkterne i en ny, virtuel hverdag – en manøvre der har givet stof til eftertanke.
Tilbage i det tidligere forår udløste coronavirusset en global samfundsnedlukning, som vi fortsat mærker konsekvenserne fra. I flere måneder gik verden stort set i stå, og vi blev beordret at opholde os indendørs og begrænse kontakten med andre mennesker. Skoleelever blev sendt hjem; det samme gjorde deres forældre, og familier rykkede tættere sammen i stuerne landet over. Det er i hvert fald den udlægning, vi hører mange steder. Desværre er det ikke alle børn, der er så heldige at have et bagland, der er klar til at håndtere hverdagen, når en krise banker på.
Flere af disse børn var beboere på julemærkehjemmene, da krisen ramte i marts. Og selvom flertallet af børnene heldigvis har et godt og stærkt bagland, er det fælles for dem alle, at de har oplevet mistrivsel forud for deres ophold. Det var derfor med tungt hjerte, at Lasse Balsgaard, forstander på Julemærkehjemmet Fjordmark, i marts måtte oplyse børnene, at deres ophold øjeblikkeligt måtte afbrydes, og at de skulle sendes hjem. ”Vi skulle hjemsende børn, der allerede er faldet ned mellem to stole og har behov for tryghed. Derfor måtte vi hurtigt finde ud af, hvordan vi fortsat kunne hjælpe dem og skabe en tryg hverdag, selvom det skulle foregå virtuelt og på afstand,” fortæller Lasse Balsgaard.
En hjælp der ikke forgår
Det
er de allermest sårbare børn og familier, som der er størst risiko for at miste
– og især når en krise opstår. Derfor var første punkt på dagsordenen hos
Julemærkehjemmet Fjordmark at holde kontakten og oprette online fællesskaber,
såsom Facebookgrupper og Microsoft Teams, hvor forældre og børn kunne
kommunikere både med hjemmet og internt: ”Julemærkehjemmet arbejder efter tre
fokuspunkter: Forudsigelighed, struktur og tryghed, altså det komplet modsatte
af corona. For os er det afgørende at kunne vise børnene og deres familier, at vi
er en hjælp, der ikke forgår – også selvom tingene ikke går som planlagt,”
fortæller Lasse Balsgaard.
Har lært af coronakrisen
Børn,
der mistrives, er særligt sårbare overfor udfordringer, og når en uforudsigelig
krisesituation opstår, er det vigtigt at sikre, at disse bliver hjulpet
ordentligt. ”Børn har brug for at være sociale og have gode rollemodeller at
læne sig op ad. Hvis det forsvinder, er der stor risiko for, at børnene bliver endnu
mere sårbare og helt mister troen på dem selv. Coronakrisen har påvist, at
vores indsats og virke er vigtigere end nogensinde før – og at vi er i stand
til at være til stede, selv når vi skal tage afstand,” fortæller Lasse
Balsgaard, der mener, at krisen, alt til trods, har bidraget til en vigtig
læring: ”Vores fokus har været at se løsninger fremfor forhindringer, og vi har
lært, at virtuelle redskaber faktisk har en positiv betydning for, hvordan vi
fremadrettet kan arbejde med vores fokuspunkter og rutiner.”
Den ægte vare er bedst
Virtuelle
hjertehilsner, online fællesskaber og motion via Microsoft Teams er alle
initiativer, der blev skabt under corona. Og selvom krisen for Julemærket
Fjordmark har givet stof til eftertanke i forhold til den måde, man er sammen
på, slår Lasse Balsgaard alligevel fast, at samværet fungerer allerbedst, når det
foregår uden for den virtuelle verden: ”Vi ved nu, at en krise ikke bryder
forbindelsen til børnene, men vi ved samtidig, hvad det er bedst – og det er
have børnene fysisk dér, hvor vi er. Det er der, vi ser og mærker, hvordan
børnene har det, og det kan være langt sværere digitalt – det må vi bare
erkende. Og heldigvis for det.”
Julemærkehjemmet Fjordmark har givet alle børn, der har været hjemsendt under corona, tilbuddet om et nyt ophold på 10 uger for at kunne imødekomme de børn, der har været særlig hårdt ramt.

Denne fiskefilet er hjemmelavet, og den har en meget sprød
panering. Fiskefileten er lavet på rødspættefileter, som derefter bliver
paneret i japansk rasp (panko), hvorefter fiskefileten bliver stegt på panden i
olie og smør.
Fiskefileten er saltet (gastrosprængt) inden tilberedningen. Det betyder, at du får en rigtig
saftig fisk med en skorpe, der er sprød og knasende.
-
4 rødspættefileter
- 3 dl panko
- 1 dl mel
- 2 spiseskefulde olie (smagsneutral)
- 2 æg (hvis det er små æg, kan du bruge tre)
- 15 gram smør
-
Tilsmag med salt og peber
Vejledning:
Vi vil gerne have vores fiskefilet uden ben i. Derfor starter vi med at sikre os, at alle benene er fjernet fra rødspætterne. Her er der brugt cirka en centimeter tynde rødspætter. Derfor regner vi med, at de fleste kan spise to stk. pr. person.
Nu skal rødspætterne gourmetsaltes, dvs. vi trækker noget væske ud af fisken og gør den mere saftig.
Tag dine rødspætter ud af køleskabet 20 minutter før de skal tilberedes, og gourmetsalt dem.
Efterfølgende skal fisken skylles og tørres godt af.
Tag din pande, og tænd komfuret på middelhøj varme. Panden skal være varm. Når den er varm, putter du olien i panden, og ca. et minut efter puttes smørret i. Det skal bruse, før fileterne puttes på panden.
Tag æggene og pisk dem godt. Placer dem herefter på en tallerken.
Melet hældes på en tallerken for sig selv, mens panko, salt og peber kommer i en bøtte for sig.
Vend dine fileter i mel, så æg og til sidst din panko.
Fiskefileterne skal steges i 2 ½ minut på hver side, og så er de klar til at blive serveret.
Servér dine fiskefileter som en del af det store madbord til julefrokosten.
Vi har fået opskriften af GastroFun.dk.

Snaps og jul er tro følgesvende. Denne snaps er utraditionel,
da den er lavet på kaffe og appelsin. Det giver en unik smag og en snaps, der
adskiller sig meget fra andre.
Opskriften skal laves i god tid, før snapsen skal i brug. Det skal den, fordi
snapsen skal trække i minimum 24 dage.
-70
centiliter vodka
- 1 vaniljestang
- 1 appelsin
- 40
kaffebønner hele
- 40
sukkerknalder
Vejledning:
Prik huller i appelsinen med en gaffel.
Put sukker, kaffebønner, appelsin og vaniljestangen i et glas
højt nok til det hele.
Vodkaen skal nu hældes i glasset. Hæld så meget i, at alt indholdet i glasset er dækket.
Nu skal glasset lukkes, og snapsen skal trække i 24-40 dage.
Vi har fået opskriften af GastroFun.dk.

Ingen julefrokost uden frikadeller. Denne opskrift er til 4 personer og kan selvfølgelig bare ganges op til det antal, I er. Hvis du ønsker perfekte frikadeller, skal farsen have lov at trække lidt. Gå derfor i gang med opskriften cirka en time før spisetid.
- 500 gram hakket
svin
- 1 ½ dl
mælk (efter eget ønske)
-1 løg (hvis
løget er lille, kan du bruge 2)
- 3 spiseskefulde
mel
- 1 æg
- 1 ½ teskefuld
salt
- Peber
- Smør til stegning
Vejledning:
Find en mellemstor skål, og put dit hakkede svinekød i, og tilsæt herefter
salt. Rør i farsen, til den bliver sejt. En god idé er at bruge en dej-ske eller en elpisker.
Tag dit løg, og skær det på langs. Derefter pilles skallen af. Det yderste lag kan evt. også pilles af. Hak dit løg fint, eller riv det for at undgå løgstykker.
Bland mælk, hvedemel, løg og æg ned i samme skål som kødet, og rør rundt, til farsen har en god konsistens.
Smag nu farsen til med peber. Vi starter med 0,5-1 teskefuld. Hvis du ønsker det, kan du tilføje mere.
Tag nu skålen med din fars, og stil den i køleskabet i 30 minutter. Dæk den gerne til med film, et viskestykke, stanniol eller andet, for at løget ikke afgiver smag til fødevarer og lugt til køleskabet.
Når din fars er kølet ned og har sat sig, røres farsen igennem igen for at sikre en passende konsistens. Er din fars for flydende eller fast, så tilføjes der blot mere mel eller mælk.
Tag en pande og varm godt op på mellem-høj varme. Tilsæt smør på panden, og vent, til det er smeltet.
Form din frikadeller med en spiseske og hånden. Et godt tip er at dyppe din ske i smørret efter ca. hver 3. frikadeller. Så slipper farsen lettere skeen. Opskriften giver cirka 10-15 frikadeller.
Steg frikadellerne ca. fire til seks minutter på hver side. Det afhænger af størrelsen på frikadellerne. Skær evt. en over og tjek midten på den.
Server frikadellerne med tilbehør efter eget ønske. F.eks. rugbrød og rødkål.
Vi har fået opskriften fra Klodsmajor.dk.